tirsdag den 15. oktober 2013

Waooo - gymnastik er fedt!

Hej alle læsere.

I hele ugen op til efterårs ferien, har vi haft omkring 3 timers gymnastik om dagen. Det synes jeg har været super fedt, og især når lærerne også har været 110% med på den. I starten da de fortalte os, at vi hver dag skulle have cirka halvanden times pigegymnastisk og halvanden times fællesgymnastik, var min første tanke nok at jeg ville dø LIGE med det samme. Men da vi så gik i gang, var det slet ikke så svært at lære, som jeg faktisk havde forventet. Til fællesgymnastik skulle vi finde en partner, som vi så skulle lave løft- og fællesserien med. Det gik bare så godt med at øve, ALLE dage. Jeg havde faktisk ikke forventet at jeg ville blive løftet - men så var det jo godt at min partner er sådan et stort muskelbundt, og bare lige smider mig op på sin skulder!! :O)

Da vi skulle opvise, var jeg meget spændt på at vise mine forældre, hvad vi som et stort fællesskab her på VMSE havde lært i løbet af ugen. Musikken til indmarchen startede, vi gik i takt, og det vare bare så fedt. Hænderne var svedige, der var sommerfugle i maven, hjertet galoperede derud ad mens vi lavede serierne! Det kan slet ikke forklares, hvor fedt det bare var at står der og bare give den max gas. Den følelse, som det gav i maven da vi var færdige, var en følelse af stolthed, selvsikkerhed og ikke mindst et kæmpe smil på læben!
Da vi var færdige med det hele, skulle vi sige farvel til alle, og ønske hinanden en god ferie, og wooow det var en trist følelse, jeg savner allerede omgivelserne, menneskerne, lærerne og ikke mindst min rumme. Ligenu sidder jeg og skriver dette bloginlæg, og imens tænker jeg på alt det, vi har oplevet i denne uge. Altså en ting som jeg er 110% sikker på er da, at fra nu af og indtil vi stopper på VMSE, vil jeg gå all-in på gymnastikken, så det bliver perfekt!!

Tak for fede oplevelser - Frida Therkelsen




 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar