Sikkerhedszone??

I løbet af mit efterskoleår snakkede min forstander, Jens, ofte om vores såkaldte ”sikkerhedszone”. Vi hørte om, hvordan vi med vores efterskoleophold brød denne zone, udvidede den - og hvordan det ville hjælpe os videre frem.

I starten af året var det lidt svært at forstå, hvad han egentlig mente med dette – min sikkerhedszone? Jeg havde aldrig før nu tænkt over, hvornår jeg følte mig sikker, og hvornår jeg ikke gjorde. Før efterskole var jeg aldrig blevet smidt ud på åbent vand, helt uden fornemmelsen af at kunne bunde.

Men først efter noget tid, da jeg begyndte at slippe alt det derhjemme, gik det rigtigt op for mig, at jeg var på efterskole. Og det var mit ansvar, at få noget ud af det. Nok fik jeg så meget foræret, som jeg blot kunne følge. Men skulle det være mere end ”godt”, ja så skulle jeg virkelig presse mig selv - også mere end jeg lige havde lyst til. Det var først dér, jeg brød min sikkerhedszone. Og først dér, mit efterskoleliv begyndte. Og hold da op, hvor var det godt jeg sprang af båden og tog udfordringen op!

Efter jeg gav slip på mig selv, og tillod mig selv at nyde mit efterskoleophold, blev det kun bedre. Mit liv begyndte virkelig. Hvordan levede jeg egentlig før? Jeg blev en helt anden person, selv jeg selv kunne se det. Den store forskel på, hvordan jeg var i starten af opholdet - og så den pige jeg var, da jeg sluttede.

Og det var ikke kun mig, der skete noget med. Jeg udviklede mig sammen med mit elevhold; mine nærmeste venner og veninder. Det virker lidt som om vi voksede op sammen, ligesom søskende. Lærte hinanden at kende helt fra bunden, så vi i dag er mere tætte, end jeg nogensinde har prøvet det før.

Mine venskaber til mine nærmeste fra efterskolen, bl.a. min rumse, er helt anderledes end jeg nogensinde tror, jeg vil få igen. Derfor holder jeg fast, koste hvad det koste vil: Det her får jeg ikke lov at prøve igen, men det var det hele værd. Uden tvivl!

Regitze Pinnerup, 2012/13

Waooo - gymnastik er fedt!

Hej alle læsere.

I hele ugen op til efterårs ferien, har vi haft omkring 3 timers gymnastik om dagen. Det synes jeg har været super fedt, og især når lærerne også har været 110% med på den. I starten da de fortalte os, at vi hver dag skulle have cirka halvanden times pigegymnastisk og halvanden times fællesgymnastik, var min første tanke nok at jeg ville dø LIGE med det samme. Men da vi så gik i gang, var det slet ikke så svært at lære, som jeg faktisk havde forventet. Til fællesgymnastik skulle vi finde en partner, som vi så skulle lave løft- og fællesserien med. Det gik bare så godt med at øve, ALLE dage. Jeg havde faktisk ikke forventet at jeg ville blive løftet - men så var det jo godt at min partner er sådan et stort muskelbundt, og bare lige smider mig op på sin skulder!! :O)

Da vi skulle opvise, var jeg meget spændt på at vise mine forældre, hvad vi som et stort fællesskab her på VMSE havde lært i løbet af ugen. Musikken til indmarchen startede, vi gik i takt, og det vare bare så fedt. Hænderne var svedige, der var sommerfugle i maven, hjertet galoperede derud ad mens vi lavede serierne! Det kan slet ikke forklares, hvor fedt det bare var at står der og bare give den max gas. Den følelse, som det gav i maven da vi var færdige, var en følelse af stolthed, selvsikkerhed og ikke mindst et kæmpe smil på læben!

Da vi var færdige med det hele, skulle vi sige farvel til alle, og ønske hinanden en god ferie, og wooow det var en trist følelse, jeg savner allerede omgivelserne, menneskerne, lærerne og ikke mindst min rumme. Ligenu sidder jeg og skriver dette bloginlæg, og imens tænker jeg på alt det, vi har oplevet i denne uge. Altså en ting som jeg er 110% sikker på er da, at fra nu af og indtil vi stopper på VMSE, vil jeg gå all-in på gymnastikken, så det bliver perfekt!!

Tak for fede oplevelser - Frida Therkelsen

 

Jeg lærte at være væk hjemmefra!

Mit navn er Majken. Jeg er 20 år gammel og gik på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole i 08/09. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg tænker tit tilbage på min tid med rigtig stor glæde. Jeg var så heldig, at jeg kunne forlænge mit efterskoleophold med 1 uge til landsstævne i Holbæk. Det var den fedeste oplevelse i hele verden.

Lige efter efterskolen tog jeg mig en studentereksamen på STX på Nordfyns gymnasium. Derefter tog jeg en kæmpe beslutning: at tage en tur til USA som au pair. Her er jeg så stadig, nu 14 måneder efter jeg tog hjemmefra. Jeg har valgt at blive her i 21 måneder i alt. 

Hvordan har Vestbirk Musik- og Sportsefterskole så påvirket mig til at være, hvor jeg er i dag? I løbet af mine 14 måneder her i USA, har jeg udelukkende haft hjemve én enkelt dag, hvilket var dagen, hvor min lillebror skulle konfirmeres. Jeg har aldrig rigtig lidt af hjemve, men jeg er overbevist om, at jeg ikke ville kunne have klaret det med så lidt hjemve uden efterskolen. Jeg lærte at være væk hjemmefra, hvilket jeg så meget har haft brug for i min tid her. Jeg har en rigtig dejlig veninde, som jeg mødte på efterskolen, som var så sød at komme og besøge mig herovre. Det ville jo helt klart ikke være sket, hvis vi ikke begge havde gået på efterskolen. Efterskolen har i den grad været med til at modne mig og give mig mod til at rejse ud i verden.

Jeg var på springlinjen og havde også udvidet pigegymnastik, hvilket betød, at jeg havde sport hver dag, og nogle gange flere gange om dagen. Det var super dejligt og trods en gang skinnebensbetændelse, nød jeg virkelig at have mulighed for at blive rørt så meget. Jeg gik til gymnastik, før jeg tog på efterskole, så jeg var vant til at lave gymnastik. Det var dog en noget anden oplevelse på efterskolen. Jeg kom fra en lille lokal forening, hvilket betød, at mit hold max var på 20 personer. Jeg nød derfor at komme ud med et stort hold. Det sammenhold man får som gruppe, når man er ude og lave opvisning, er så fed. 

Jeg tænker tit tilbage på tiden, hvor vi var ude og lave opvisning. Jeg savner det så meget, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage endnu et år på efterskole. Jeg var så heldig, at mit efterskoleophold faldt sammen med landsstævne. Jeg elskede at være ude at lave opvisning med efterskolen, og var helt vild over at have prøvet det. Men at lave opvisning til landsstævne var en endnu vildere oplevelse. Det kan ikke beskrives, hvor fed en oplevelse det var. Jeg ville ønske for alle der kommer på efterskole, at de ville have muligheden for at tage til landsstævne. Det var en vildt fantastisk forlængelse og total fed afslutning af efterskoleopholdet. 

Jeg var så uheldig, at min far og hans kone blev skilt i løbet af mit ophold. Jeg fik et opkald af min far en aften, hvor han gav mig den triste besked. Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det. Men at være på en efterskole, hvor man har nogle helt fantastiske venner, veninder og lærere, som er der for en, var fantastisk. Jeg fik en kæmpe støtte af mine værelseskammerater og andre veninder. Ydermere havde jeg nogle fantastiske lærere, som også hjalp mig rigtig meget. 

Jeg er så taknemlig over, at mine forældre valgte at sende mig på efterskole. Den oplevelse ville jeg helt klart aldrig have været foruden. Det at være en del af så stort et fællesskab er fantastisk. Jeg vil ønske for alle, at de vil få muligheden for at komme en tur på efterskole. Jeg vil gerne takke alle mine fantastiske lærere, venner og veninder for et fantastisk år. En speciel tak skal lyde til mine fantastiske værelseskammerater, som var med til at gøre mit år fantastisk.

Mange hilsner Majken Andreasen, elev 08/09

Selvfølgelig! - jeg skal være efterskolelærer!

Jeg hedder Nanna Rugholm, 17 år gammel og gik på Vestbirk Musik – & Sportsefterskole 12/13. Det var det bedste år i mit liv! Jeg har aldrig oplevet noget så fedt som efterskole....

Nu går jeg på Skanderborg Gymnasium. Det er fedt, men ikke lige så fedt som efterskole var. Hver dag savner jeg alt det jeg havde på efterskolen. Jeg kan ikke undvære efterskolelivet. Lige så snart jeg åbnede døren, så var alle vennerne der. Der skete altid noget på skolen. Det savner jeg specielt.

Noget fra efterskolen, som jeg specielt ikke kan undvære, er den gang jeg boede på, nemlig Gyngen! – The Gyng’ Gang, den bedste gang på VMSE! Det var den bedste gang og det var de mest fantastiske personer, som boede på min gang. Vi havde verdens bedste fællesskab, selvom vi alle sammen kom med hver vores personlige bagage. Der var der plads til alle. Vi lærte hurtigt hinanden at kende og pludselig kan jeg ikke undvære nogen af dem. The Gyng’ Gang er min anden familie og vil altid være det!

Imens jeg var på efterskolen, så jeg hvor fedt et job lærerne havde. Jeg fandt hurtigt ud af, hvad jeg skulle være når jeg blev stor. Selvfølgelig! Jeg skal være efterskolelærer. De har da det fedeste job. En hverdag fyldt med nye ufordringer hver dag. Sørge for at eleverne har det godt på efterskolen, snakke med dem, når de har det svært - eller bare spise slik og have det sjovt med dem. Det må være noget helt unikt. Være en del af et lærerhold som har det bedste sammenhold, det må simpelthen være drømme jobbet.

Min store drøm er nu selv at blive efterskolelærer. En dag vil jeg være den lærer, der underviser de boldglade elever i fodbold eller helt nye, som gerne vil se hvor cool fodbold er. Jeg vil søge for at eleverne får det bedste efterskoleophold, et år på efterskole de aldrig vil glemme og ikke kan undvære. Lige som mig selv.

En dag vender jeg tilbage til Vestbirk og underviser i fodbold, musik og måske meget mere. VMSE 12/13 – et efterskole år jeg ikke kan undvære!

Mange varme hilser fra Nanna Rugholm – elev på VMSE 12/13

Store oplevelser på Rømø

Hej folkens.

Jeg vil fortælle lidt om anden dag på vores adventure-tur til Rømø og vise jer lidt billeder: 

Jeg stod op klokken seks for at læse - vi skal først være oppe klokken otte. Der vi skal hente frisk mælk. Man skal have vasket op og tørret af kvart i ni.  Vi skal mødes med lærerne klokken ni ude ved siden af hvor vi bor. 

Så blev vi inddelt i hold: A, B, C og D. Jeg var så heldig at mit hus og jeg var hold D. Vi skulle starte dagen med at bygge vores sæbekassebiler. Det var mega sjovt! To fra mit hus havde ikke noget at lave udenfor, så de fandt noget pap og sad indenfor og lavede dekoration til sæbekassebilen. 

Vores frokostpause var lidt kort, fordi vi skulle skynde os og gå ned til stranden og køre på blowkart. Vi fik ti minutter til at skifte tøj og spise - ja man må lide for og hygge sig :o)  

Jeg har desværre selv ikke prøvet, men Cecilie Iversen har sagt: "Det er en oplevelse at prøve i en time eller to, men så bliver man træt!". Der er sikkert andre, der synes de kunne blive ved i en evighed. Jeg synes nu også det var vildt at se de andre køre rundt og hygge sig.  

Jeg synes det er en fed start på en fed uge!

Hilsen Line