onsdag den 18. september 2013

At være 2. års elev


Hej alle dejlige læsere!

Jeg hedder Cecilie Trædholm, og dette år er mit andet år som elev på skolen. At starte på den samme skole uden de samme mennesker vagte en del spænding i mig.

Grunden til at jeg startede på efterskole, sidste år, var at jeg gerne ville opleve noget nyt. På den gamle skole klingede jeg ikke perfekt med de andre, men det var til at leve med, dog ønskede jeg at prøve det fællesskab alle snakker om. Jeg ville starte på en frisk. Mange af mine venner og nogle fra min familie har været på efterskole og rådede mig til at tage af sted.

Hvorfor valgte jeg så lige denne efterskole?
Vestbirk er en boglig skole, som har disciplin uden at det bliver for meget. På skolen lever vi under mottoet ”Frihed under ansvar” hvilket giver rigtig god mening. Ridelinjen er helt klart en af grundene til at det lige netop var Vestbirk som jeg valgte. Forholdene for hestene er gode, undervisningen er i top, fokus på hestene og godt sammenhold. Disse er primært de ting som jeg elsker allermest ved linjen på Vestbirk.

Alt det halløj med at være elev for  andet år er vældig spændende for mig. Jeg elsker hele formålet med at gå på efterskole. Man er på hele tiden og der er mennesker alle steder. De første par uger følte jeg mig ikke helt hjemme, da jeg ikke var med de samme mennesker som sidste år. Jeg tror at jeg træffede det rigtige valg ved at lægge sidste år bag mig og starte som på ny. Det vigtigste er nok, at man ikke tror det hele bliver det samme som det forgående år.
Efter en tid og en snak med min lærer, så ordnede tingene sig, og jeg er nu faldet helt på plads, og nu bemærker jeg knapt nok at jeg er andenårselev, til tider glemmer jeg det helt.

Alt i alt, så er efterskole det fedeste valgt i hele mit liv, det må du ikke snyde dig selv for!

Mange hilsner fra Cecilie Trædholm




Min bedste veninde fra 2012/2013 <3




  Linjedag på ridecenteret 2012/2013 :)




Sidste nat på Vestbirk 2012/2013 - fakkeloptog ved søerne :( 




Første dag på Vestbirk 2013/2014 - Et nyt kapitel <3 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar